Vælg en side

Er du en af dem, der elsker katte, og måske har du allerede flere af dem? Eller er du mere skeptisk over for katte og deres ensomme og sky væsen? Uanset hvad er der faktisk meget, vi kan lære af katte. Vi kan også lære meget om skønhed, og det at blive opmærksom på sig selv og omverdenen.

Læs med her for at finde ud af, hvordan vi kan lære af katte.

Skønhed og katte

Nogle vil nikke genkendende til, at katte er flotte og smukke væsner. Men det er ikke blot deres smidige og pelsede kroppe, vi kan beundre, eller deres lysende øjne. Det er lige så meget, hvordan kattes personlighed er. Typisk er katte væsner, der er kloge, selvsikre, men samtidig forsigtige. Det er karaktertræk, der er værd at stræbe efter for os mennesker.

kat

Som vi ved, er skønhed ikke blot en ydre ting, men lige så meget en indre ting. Det er vigtigt for os at pleje vores mentale sundhed og at udvikle os som personer. Måske kan du komme i tanke om en person, som egentlig ikke er så flot, men som har meget karisma eller en stærk og beundringsværdig personlighed. Dette er lige så vigtigt, som at vi plejer vores ydre.

Der er efterhånden utallige personlighedstests, hvor man kan lære mere om sig selv som person. Du kan også spørge hos dine venner og familie: Hvem synes I, jeg er? Det kan være hårdt at høre svaret, men det kan også være rigtig opmuntrende.

Det er ikke altid vigtigt at være vellidt i andres øjne, men det er indimellem også godt at kunne tage imod lidt kritik, da alle jo begår fejl og kan lære af de fejl.

Katte er væsner, der er utroligt opmærksomme på verden omkring sig. Det er de naturligvis, fordi de fra naturens side skal overleve. Men vi kan måske også lære noget af kattenes sanser.

Sanserne 

Katte har en utroligt god høresans, synssans, følesans og lugtesans. Du kan læse mere om kattens sanser her. Katten er utroligt opmærksom på sine omgivelser, hvilke den observerer gennem disse sanser. Vi lever ofte vores meget travle liv uden helt at være opmærksom på verden omkring os.

En måde at stoppe og leve mere i nuet, det er ved at blive mere skærpede på vores sanser. Ved at lugte, føle, se og høre verden bliver vi mere rolige og bedre til at sætte pris på mad, flot natur, familie, venner og alt det, vi kan sige tak for.

For os handler det heldigvis ikke om, at vi skal overleve ligesom kattene, men måske gør det alligevel. Vi har fået vores sanser af en grund. Hvorfor ikke bruge dem og blive opmærksom på, hvad de gør?