Vælg en side

Det nye år kommer mod os med hastige skridt, og hvis du, ligesom så mange andre, godt kan lide at lave nytårsforsæt, så kan det være en god ide at begynde at tænke over dem. Det er ikke alle som tror eller har lyst til at lave nytårsforsæt. Der er dog stadig en del de af os, som nyder at starte et nyt år med masser af motivation. Det kan dog være lidt overvældende at finde ud af, helt præcist hvad man skal skrive på listen. Er det i år, hvor man endelig skal få den næseoperation, som man altid har drømt om, eller skal man gå efter at smide de sidste 5 kilo.
 Vi har derfor samlet nogle gode råd, til dig som ikke er helt sikker på hvad nytårsforsætterne skal være endnu.

1. Hold listen kort

Hvis din liste bliver for lang, er der meget mindre sandsynlighed for, at du når alle de mål, som du har sat. Det kan derfor være en god ide at holde listen nede på 2-4 ting, så det bliver mere overskueligt, når det nye år starter. Hvis du står med 10-15 nye ting, som du vil arbejde på, så kan det bliver svært at vide, hvor man skal starte.

2. Sæt målene højt, men realistisk

Det er godt at have en positiv indstilling til sine nytårsforsæt og sætte målene højt. Husk dog også at være realistisk. Hvis du eksempelvis gerne vil tabe dig 10-20 kilo, er det vigtigt at du ikke har som mål at gøre det i løbet af nogle få måneder, uanset hvad nogle diæter lover dig. Hvis du ikke er realistisk omkring dine mål, er der meget større sandsynlighed for, at det vil mislykkes. Selvom det kan virke lidt pessimistisk, så er det meget bedre for dig i længden, og hvis det går godt, kan du altid sætte barren lidt højere senere.

3. Det skal handle om dig

Nytårsforsæt skal handle om dig, og ikke om andre mennesker. Hvis dine nytårsforsæt er afhængige af andre mennesker, så kan det hurtigt gå galt. Dermed ikke sagt, at du ikke kan sætte dig for at møde nye mennesker, eller gå efter at bruge mere tid sammen med familie og venner. Men mål som; min kæreste skal have mere overskud i hverdagen eller min søster skal blive gladere, er desværre ikke op til dig. Hvor end fantastisk det er, at du gerne vil hjælpe dem omkring dig, er du bedre tjent med at sætte mål, som du kan kontrollere.